#2 Tilsætning, svovl og kunstigt gær

Det er med det meste vin, som med langt de fleste andre fødevarer: Der er tilsætningsstoffer i. Vi kan bare ikke vide hvad, for der er ingen varedeklaration!

Pesticider skal beskytte druerne mod skadedyr, tilsætning af gær og enzymer skal optimere gæringsprocessen, og svovl (de såkaldte sulfitter) gør vinen holdbar ved at forhindre, at gæringen tager overhånd og bliver svær at styre.

Vil producenten opnå en mere optimal smag eller en højere andel af alkohol, kan vinen spices op med en ekstra portion sukker og syreregulerende midler, og "gummi arabicum"  kan give vinen med den ønskede mundfylde.

Sukker, kunstigt gær, svovl, høj alkoholprocent, tilsætningsstoffer og pesticidrester er ikke nogen god cocktail.

Vi ser sådan på det i Venligvin; vores lever kan bedre bearbejde alkohol i en vin, som er minimalt manipuleret - i forhold til en konventionel vin hvor den også skal tage sig af andre tilsætningsstoffer og pesticidrester.

Ud fra vores egen erfaring og fra vores kunder ved vi, at det rammer mange rigtigt hårdt når de drikker konventionelt fremstillet vin som dem du finder i de fleste supermarkeder og vinbutikker.

Vi vil hellere udbrede de små lokale vingårde, som lever med respekt for jorden, dyrker økologisk og naturligt uden hokus pokus - og med fuld fokus på kvalitet og renhed i vinen.