Om Venligvin

Hej

Jeg hedder Brian Jacobsen, og siden du er på, er et resultat af min egen søgen efter rødvine, som jeg kunne drikke uden at få hovedpine eller utilpashed efter 1-2 glas.

Det viste sig at være en svær opgave, fordi der stort set ingen information er omkring indholdsstoffer i vine.

Jeg fik dog gennem omfattende research snævret det ind til, at histaminindholdet i vinen spiller en afgørende rolle for rigtig mange af de personer, der ikke tåler rødvin særligt godt.  

At finde gode og velsmagene vine, med et lavt histamin-indhold, blev så næste udfordring. Der findes tyske og østrigske vine, hvor der er et lavt indhold, men de smagte ganske enkelt ikke særligt godt. Jeg savnede de klassiske kvaliteter fra italienske, franske og spanske vine.

Det lykkes mig i 2019 at etablere et samarbejde med en af de eneste italienske vingårde med fokus på histamin. Derfor kan jeg nu tilbyde disse vine og mange andre, som du forhåbentlig også kan tåle og nyde.

Der er ingen 100% garanti, fordi vi alle er forskellige som mennesker og vinen også er forskellig fra år til år. Men de italienske vinene er certificeret af et laboratorium der garanterer at histaminindholdet er under 0,5 mg/l - og de franske vine holder sig også på dette niveau.

Lad mig høre på info@venligvin.dk hvilke oplevelser du har - forhåbentlig kan du fremover nyde rødvin uden bekymringer - ligesom mig.